Udeskole i Frilandshaven med Feldballe Friskole

4/5 klasse har en hel dag med udeskole i Frilandshaven i hhv. skemaperiode 1 og 4, på begge sider af sommerferien. Og bemærk i det følgende, at der ikke er tale om særlig gamle elever. Gruppen får utrolig meget godt ud af, at de yngste elever kan spejle sig i de ældre, der har været forløbet igennem året før.

Skemateknisk hedder dagene N/T, Værkstedsfag og idræt.

- Værkstedsfag spænder over billedkunst, sløjd, håndværk&design og madkundskab.

- N/T arbejder bl.a. indsigt i planter og dyrs opbygning, tilpasning og levevilkår, vandets kredsløb, stofkredsløb, menneskets sundhed, vejr og klima, forskellige typer konstruktioner, teknologiske værktøjer og arbejdsmåder.

-Idræt foregår ikke omklædt, men med interesseprægede aktiviteter i én lektion, hvor eleverne leger politi og røvere, har opfundet "dødbowle" (dødbold i skaterbowlen), fanebold i bowlen, leg på klatrestenen, boldspil på multibanen osv.

I nogle perioder afvikles dagene, hvor eleverne er delt ind i grupper, der roterer mellem en ny arbejdsopgave hver dag, f.x. 

A: Havemand (græsslåning, luge fliser, klippe hække, feje) 

B: Madlavning (samt servering og opvask) 

C: Design og byg en katapult, der kan skyde et æble. 

D: Snit din egen ske

Efter fire dage planlægges nye aktiviteter.
 
Andre gange laver vi en heldagsaktivitet, som hele storgruppen er med til.
 
Dagens struktur er som følger:
-Beskrivelse af aktiviteten i Docendo (skemaet), så eleverne møder mentalt forberedt
-Briefing og teoretisk oplæg i klassen
-Vi pakker det nødvendige og går i haven
- Kort briefing i rundkreds i haven
-Opstart af aktiviteter i grupperne 
-Samling i rundkreds hver gang der skal undervises eller gives feedback. Hver gang der opstår mulighed for kontekstorientet undervisning, gribes denne mulighed, med øje for at flowet i arbejdsgangen ikke skal afbrydes for ofte.
-Frokostpause, hvor eleverne gerne må lune mad over bål. Lærerne medbringer gerne nogle ekstra sjove eller spektakulære retter til deres egen madpakke, som eleverne ofte nyder at samtale om, smage osv. Ofte har eleverne selv sjove ting med, som de så deler ud af.
-Fortsat arbejde i grupperne
-Oprydning
-Opsamling i rundkreds og evaluering af læringen, samt hvad der har været godt og mindre godt.  
(Vi har et enkelt skoleår forsøgt at afslutte i klasselokalet med skriftlig evaluering (hjem-ude-hjem), hvilket gav en dårlig oplevelse for både lærere og elever. Energien var brugt og man afsluttede dagen på en helt anden "tung" måde, end når vi i højt humør siger TAK FOR I DAG til hinanden, og italesætter de ting, vi synes er gået godt - eller som skal forbedres.)
 
Vi oplever, at rammen i Frilandshaven fordrer følgende punkter (ikke kronologiske), herunder skolens tre værdipunkter:
  1.  læring af meningsfulde praktiske færdigheder, som eleverne kan bruge i dagligdagen, og som giver en indsigt i, hvilke arbejdsopgaver der er forbundet med at holde have og udearealer, stå for madlavning, bruge værktøj til at bygge og reparere osv.
  2. kontekstorienteret indsigt i teoretiske begreber og naturfaglige sammenhænge, hvor praktiske - og meningsfulde - aktiviteter, danner baggrund for teoretisk undervisning, ud fra en spiralistisk princip.
  3. en tankegang, hvor initiativer, idéer, kreativitet,  ansvarsfuldhed og kvalitetsbevidsthed bliver indarbejdet i elevernes måder at tænke og arbejde på.
  4. træning i sociale færdigheder, hvor hjælpsomhed, at tage ansvar og at vise hensyn er nøglebegreber.
  5. elevernes fysiske og mentale robusthed italesættes meget overfor børnene når vi holder udeskole. Vi oplever, at det har stor overførselsværdi i den "normale" undervisning.
  6. Praktisk selvhjulpenhed, et åbent og rummeligt sind, generel livsduelighed.
  7. Lyst til læring og deltagelse
  8. En anderledes men positiv relation til: Lærere, klassekammerater, lokalområdet
Herunder følger konkrete eksempler fra undervisningen, hvor de enkelte punkter bliver udfoldet. Eksemplerne skal sammenholdes med teksten ovenfor:
  1. Flere elever har aldrig slået græs før.. hakket løg.. vasket op i hånden... brugt en hækkesaks eller en gadekost - osv. osv. Når eleverne oplever at mestre disse værktøjer og udrette meningsfulde synlige opgaver, som de bagefter er stole over og fysisk udmattede af, kan man nærmest se dem vokse. Lærerne stiller krav til teknik og generel håndteringen af værktøjet. Dette giver eleverne en tro på sig selv og udvikler håndværksmæssige færdigheder, som giver direkte overførselsværdi til andre opgaver i skolen og hjemmet.
  2.  Dissektion af opdrættede regnbueørreder, samt saltning og røgning af fisken: Vi taler bl.a. om: Invasive kontra hjemmehørende arter, fiskens tilpasning og opbygning, sammenlignende biologi med andre de andre grupper af vertebrater (systematik), dyrevelfærd, sunde/usunde råvarer, mikrobiologi og råd kontra mug, historiske konserveringsformer, moderne konservering. Når vi tilbereder og spiser maden, taler vi om anretning, smagsoplevelser, tilbehør, hygiejne osv. Af andre aktivitetet kan nævnes håndtering af påkørt eller nedlagt vildt, svampeture m.m.
  3. -"Må vi godt reparere trætophulen i frikvarteret." Ja, hvis I husker at den stadig skal fungere som kompost... - husk at sige ja, hvis andre gerne vil være med...". Eleverne nyder at få lov til at iværksætte egne projekter. Lærerne følger med på sidelinjen, guider med tips til udførelsen og sikrer at de sociale hensyn vægtes højt. "Må vi godt starte med at slå græs i dag, vi synes det er blevet lidt langt"- eller "må vi godt lave et pigehyggehjørne, så vi kan få vores eget bålsted". Disse oplevelser, med elever der på eget initiativ ønsker at arbejde og skabe - er stjernestunder, man oplever hver dag i Frilandshaven.
  4. Gruppearbejdet skal fungere - og man lærer, at man må deles om den gode havesaks. Hensynet til naboerne skal fungere - og man guides i ikke at larme, selvom man er begejstret. Og man rydder op - selvom man ikke selv har brugt skovlen.
  5. "I katapultværkstedet skal I bruge en fukssvans. Der vil sikkert være nogle, der saver sig i fingeren. Det svier rigtig meget, men er ikke farligt. Man må gerne blive sur eller græde lidt - men skal også nyde at det sker, fordi man så ved, at man bruger sin krop og skaber og lærer. Det øger ens robusthed at tænke sådan. Så kan man klare andre ting, der også er svære." Vi ser ofte "skrøbelige" piger komme stolte og fremvise knubs, mens de fortæller at de tidligere ville blive slået helt ud over det. Så får de naturligvis en masse ros, også i plenum. Ligeledes kommer elever, der ofte havner i konflikter, og fortæller, at de kan bruge tankegangen om at være mere robust, til at sige "pyt".
  6. "Jeg har aldrig ville smage løg derhjemme, men de smager faktisk godt". "Det var godt at du ville prøve at smage på det. Sådan er det med mange ting... man skal ikke sige nej på forhånd. Måske kan man godt lide det". Eller: "Jeg har sagt til min mor, at jeg gerne vil have rester med i madpakken, så jeg kan lune dem over bål" (frem for ikke at tage stilling til noget desangående). 
  7. Citater fra evaluering efter dagen: "Jeg synes, at det var: spændende at smage noget nyt, sjovt at prøve at slå græs, fedt at få lov til at skære i rådyret osv"
  8. Når man har en hel dag i Frilandshaven og deler pauser, arbejdsopgaver, frikvarterer og madpakke - og alle er bevidste om ansvaret for at bevare det gode fællesskab og den enestående mulighed vi har for at lave udeskole samt er ramt af en fælles begejstring - udglattes de normale omgangsformer og omgangstonen. Skole, fritid, samvær, undervisning, lærer, elev, klassekammerat, pædagog, mentor, ven, arbejdsmakkere, forælder til elev eller beboer på Friland... titlen betyder ikke så meget. Men den  gode og autentiske relation betyder alt, for at projekt "Frilandshaven" bliver mere end blot udeskole - men nærmere et interessefællesskab, som alle nyder at være en del af.