• 0.-9. klasse
  • Kreativitet - opfindsomhed
  • Faglighed - nysgerrighed
  • Fællesskab - glæde

På torsdag d. 2/3 viser vi to forestllinger af vores labyrint teater "Sigurd Fafnersbane". Holdet "Film og foto" har i dag været ude og filme på lokation. De store skriver drejebog og instruerer.

6/7 klasse matematik arbejder med sandsynlighed og kombinatorik. Forsøg med terninger blev indsamlet til statistik, grafer og en spændende diskussion om animeret tilfældighed og De Store Tals Lov.

4/5 klasse har med inspiration fra 'historiefaget.dk' startet et nyt forløb om magtfordelingen i middelalderen og kanonpunktet Absalon. Efter koncentreret teoretisk gennemgang er det tid til lidt action! Skakspillet illustrerer samfundsstrukturen: Kongen sidder på magten, og er gift til alliancer i udlandet, så dronningen er enormt vigtig. Han bakkes op af biskopperne (kirken) og stormænd til hest. Borgene beskytter ham, og bønderne går i krig for adelen... Sorten Muld sørger for middelalderstemning! ÅHHR det er fedt at komme i skole igen!

Tak til alle for en forrygende skolefest i går torsdag. Det var en skøn aften.

8/9 klasse er på skolerejse i Prag. De fremlægger, hænger ud og hygger i varmen. Fortsat god tur :-)

I udeskolen har vi bl.a. talt om, hvordan råvarer kan holde sig, hvorfor visse købeprodukter ikke er specielt 'sunde', samt en hel masse om de positive effekter ved at spise mad, der indeholder 'fiskeolie'/tran.  Derudover blev der lavet forefaldende arbejde, bla. fik bålhuset en renovering med rystepudser og røghat og 'pigehyggehjørnet' blev shinet op. Den lange pause blev brugt på god gammeldags 'røvere og soldater', hvor de nylavede snobrødspinde blev affyret flittigt! (-når de ikke var sværd).

Billedkunst i 2/3 klasse. Eleverne arbejder sig igennem forskellige elementer. Lige nu er overskriften 'Himmel' og de lytter til Chopin imens.